Vil du også spille holdkampe?
Hver sæson har Ledøje-Smørum Tennisklub hold med i DTF’s og Tennis-Øst’s holdturnering.
Holdkampe er en rigtig god og spændende måde at repræsentere din klub på. Samtidig har vi i Ledøje-Smørum Tennisklub fokus på at skabe sammenhold på vores tennishold, så det ikke bare bliver et spørgsmål om at vinde en single, men også om at spille sammen som hold.
For at spille holdkampe, kræver det, at du er aktivt medlem af klubben og deltager på et træningshold.
Der er rækker for U8, U10, U12, U14, U16 og U18/Ungsenior. Holdkampene er inddelt i forskellige styrkekategorier, således at du møder spillere tæt på dit eget niveau lige fra starten. Som junior kommer du selvfølgelig til spille på hold sammen med nogle af dine træningskammerater.
En holdkamp består typisk af fire singler og to doubler, i begynderrækkerne spilles der dog udelukkende doubler. Juniorholdkampe afvikles om søndagen i udendørssæsonen og lørdag eller søndag i indendørssæsonen. Der spilles normalt fire-seks holdkampe på en sæson.
Interesseret?
Vi vil naturligvis gerne have flere hold, så hvis du går med et ønske om at spille holdkampe, så er du velkommen til at kontakte os, så tager vi en snak om det.
Har du spørgsmål?
så kontakt os gerne.
Billeder fra holdkampe
Hvilke rækker
Udendørs har vi hold med i følgende rækker:
Række | Bold- og kampformat | Niveau |
---|---|---|
U10 Skumtennis |
Skumtennis afvikles på minitennis bane med rød softbold, lille eller stor skumbold |
Begynder |
U10 B-række |
Afvikles på 18 meter bane med orange softbold. DTF Next Gen format. I double spilles med No-Ad. Der spilles 4 singler og 2 doubler. |
Letøvet / Øvet |
U12 B-række |
Rækken spilles med grøn softbold. Der spilles efter DTF Next Gen format. I double spilles med No-Ad. Der spilles 4 singler og 2 doubler. |
Øvet |
U12/U14 C-række |
Rækken spilles med grønne soft bolde. Der spilles efter DTF Next Gen format og med No-Ad. Der spilles kun doubler. Piger og drenge kan spille sammen eller hver for sig. |
Begynder / Letøvet |
U14 B-række |
Der spilles med gule bolde. Evt. 3. sæt i alle kampe spilles som en matchtiebreak. I double spilles med No-Ad. Der spilles 4 singler og 2 doubler. |
Øvet |
U16 B-række | Der spilles med gule bolde. Evt. 3. sæt i alle kampe spilles som en matchtiebreak. I double spilles med No-Ad. Der spilles 4 singler og 2 doubler. | Letøvet / Øvet |
U16/U18 C-række | Rækken spilles med gul bolde. Der spilles efter DTF Next Gen format og No-Ad. Der spilles kun doubler. Piger og drenge kan spille sammen eller hver for sig. | Begynder / Letøvet |
U18/Ungsenior B-række |
Rækken spilles med gule bolde. Evt. 3. sæt i alle kampe spilles som en matchtiebreak. I double spilles med No-Ad. Der spilles 4 singler og 2 doubler. |
Letøvet / Øvet |